Påklædning
Vi prøver på, at give børnene nogle udfoldelsesmuligheder, som i måske ikke så let kan give dem derhjemme, f.eks. leg med ler, klistre, vand, maling o.lign., samt leg på legepladsen i al slags vejr. Børnene får lov til at lege med mudder og grave. En vigtig ting er derfor påklædningen. Tøjet skal være til at lege i og det kan ikke undgås, at det bliver snavset i løbet af dagen.
Børnene er medbestemmende om, hvornår de vil ud og lege, dog skal alle børn ud mellem klokken 13:00 og klokken 14:oo, også når det regner. Det er derfor vigtigt, at børnene har regnbukser, regnjakke, gummistøvler og skiftetøj liggende i børnehaven.
Børn kan lide at lege med vand. Det kan ikke undgås, at vores badeværelse af og til bliver lidt oversvømmet. Vi anbefaler derfor indendørs skiftesko med faste såler.
For at undgå forveksling af tøj, er det vigtigt at sætte navn i barnets tøj.